Rabarbertærte.

Sommeren er over os, og butikkerne og haverne bugner af lækre sæsonfrugter, herunder rabarber. Jeg har rabarber i haven, og hvert år laver jeg en skøn rabarbertærte, som alle elsker.

Tærten er utrolig nem og hurtig at lave – perfekt til de dage, hvor tiden er knap, men lysten til noget sødt er stor. 😊

Tilberedningstid: 30 minutter
Antal: 6 portioner

Ingredienser:

Ca. 1 kg rabarber
100 g mel (kan erstattes med kokosmel)
100 g havregryn
100 g rørsukker
150 g smør
50 g mandler
Ekstra:

100 g mørk chokolade
100 g hvidt sukker
Crème fraiche
20 g smør til formen

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 200 grader.
Hak mandlerne og rist dem let på en pande.
Bland alle tørre ingredienser med smør og de ristede mandler. Hvis blandingen er for tør, tilsæt lidt mere smør – den skal minde om crumble, men være lidt mere fedtet.
Vask rabarberen, skræl den og skær den i 1 cm tykke stykker.
Drys rabarberen med hvidt sukker og lad den trække i 10 minutter.
Smør en bageform med smør, og fordel rabarberen i formen.
Fordel crumble-blandingen over rabarberen – den skal være let klistret.
Bag tærten i ovnen i ca. 25 minutter, indtil den er gylden.
Server tærten lun med en skefuld crème fraiche og drysset med revet mørk chokolade.
Velbekomme! 😊